Engang i fremtiden vil det være sådan, at hvor som helst i verden et barn fødes, vil det få tildelt et nummer, som skal være dets telefonnummer for hele livet. Så snart barnet kan tale, får det udleveret et lommeurlignende apparat med 10 knapper på den ene side og en skærm på den anden side. Når som helst man ønsker at tale med en eller anden medborger i verden, tages ”uret” frem, og man trykker den pågældendes nummer på knapperne. Herefter vendes ”uret”, og nu hører man den kaldtes stemme samtidig med, at hans ansigt kommer til syne i farver og tre dimensioner. Samtaleforbindelsen er etableret. Hvis man ikke ser eller hører den kaldte, er det tegn på, at den pågældende er afgået ved døden.
H. S. Osborne, AT&T (1956)